Har du en mindre virksomhed er der god chance for, at du bogfører selv. Det gør du sikkert med et program som E-conomic, Billy’s Billing eller Dinero.
Det er nemt og koster blot omkring hundrede kroner om måneden. Efter et par guides er du grundlæggende selv i stand til at bogføre, finde ud af hvor meget du skylder i moms og betale de penge.
Men det er bare ikke nødvendigvis en god idé selvom du på kort sigt har mulighed for at spare nogle penge på en bogholder. Det er bare ikke sparede penge på sigt. Tværtimod kan det ende med at koste.
Her har vi skrevet 3 gode grunde ned til at få en bogholder i din virksomhed. Vær opmærksom på, at en bogholder og en revisor ikke er det samme. En registreret revisor eller en statsautoriseret revisor kan hjælpe dig med at revidere dit regnskab, lave en vurderingsberetning til en skattefri virksomhedsomdannelse eller noget helt tredje, mens en bogholder kan tage sig af det daglige arbejde.
Du har ikke styr på dine fradrag
Det her er måske den værste af de tre.
Du har ikke styr på dine fradrag og det betyder, du enten får for lidt fradrag og derved taber penge – eller du fradrager for meget med risiko for at få en straf fra SKAT senere hen (hvis de trækker dit regnskab, mere herom i punkt 3).
Med en bogholder bliver din bogføring klaret til UG. Du mister ikke penge ved ikke at have styr på dine fradrag, og der er ikke risiko for at du skal betale penge tilbage, når SKAT tager et kig på dit regnskab.
Vidste du fx at du har mulighed for delvist at fradrage din internetforbindelse i hjemmet, hvis din virksomhed ligger hjemme?
Og at du har mulighed for at købe en telefon og betale abonnementet privat, således at du undgår multimediebeskatning?
Det er bare to af mange ting, der hjælper dig med at spare mange penge hver eneste måned i SKAT. Investeringen i en bogholder er netop det – en investering. Det er ikke en udgift i din virksomhed, men en investering i en stabil og sikker økonomisk situation. Der må ikke være tvivl om dine regnskaber og du må ikke bruge tid på SKAT, hvis de kommer og ønsker at tjekke dine regnskaber.
Du bruger lang tid på andet end din kerneforretning
Hvis du selv sidder og bogfører lige nu bruger du lang tid på administration. Administration er ikke det din virksomhed skaber hverken omsætning eller indtjening på.
Med en bogholder kan du få en professionel person til for mellem 300 kroner og 500 kroner i timen at stå for din bogføring.
På den måde frigør du tid, du selv kan bruge på din forretning. Hvad du bruger 8 timer på kan en professionel bogholder måske klare for dig på 3 timer og på den måde frigør du 8 effektive timer (og en masse bekymring), mens du blot skal betale 3 timer hos en ret billig professionel og uddannet økonomisk assistance.
Du giver røde flag hos SKAT
Ikke at huske at indrapportere din moms og SKAT til tiden, og endnu vigtigere betale den, er et stort rødt flag for SKAT. Du øger markant din risiko for at blive trukket ud til torskegilde, hvor du skal bruge lang tid på at redegøre for dine regnskaber – tid, der er bedre brugt på at arbejde på din virksomhed og skabe mere omsætning.
Indrapporter og betal til tiden. Så kommer SKAT heller ikke efter dig og du kan bruge din tid fornuftigt på din virksomhed.
Din bogholder sørger for at overholde alle frister og indbetale pengene til fx moms før det er nødvendigt. Du kan altid logge ind i dit regnskab og se det nyeste for virksomheden.
Skriv et svar