Har du penge stående på en bankkonto lige nu?
Så trækker de i bedste fald en procent i rente – men sandsynligvis ingenting, da vi stadig ikke har højkonjunktur i Danmark. Det er synd for dine penge, for de kan arbejde for dig og tjene dig penge hele dagen.
Hvad der især adskiller velhavende mennesker fra dem, der få midler har, er at den ene gruppe lader pengene arbejde for sig – den anden gruppe arbejde for penge.
Det lyder meget nemt. Tricket er investering. Du behøver ikke at have mange penge for at investere – for 50.000 kroner kan du starte på aktiemarkedet og med et par hundrede tusinde kroner er ejendomsinvestering faktisk en mulighed.
Vi kommer her med 3 bud på, hvor du kan starte med at investere og tjene penge.
Betal dyr gæld af før du investerer
Investering er ikke nødvendigvis at placere dine penge i aktiver – hvis vi definerer en investering lidt bredt handler det om at skabe et godt afkast af dine penge. Hvis vi ser bort fra realkreditlån, så er det at låne penge ingen billig fornøjelse.
Et almindeligt banklån koster dig 7-8 % om året – forbrugslån nemt 15-20 %. Når du investerer er du glad for et afkast på mellem 5 og 10 % om året. Derfor kan du faktisk få et bedre afkast ved at betale din gæld af.
Få gældsrådgivning, hvis du lige nu har gæld og prioriter dine penge der, hvor de hjælper dig bedst. Det gør de ikke nødvendigvis med placering i aktier, men meget muligt ved at blive placeret der, hvor du hver måned bliver trukket for penge.
Sæt penge i aktier (hvis du har god tid)
Hvis du har penge, du ved du ikke skal bruge de næste 5 år, kan du placere dem i aktier.
Aktiemarkedet stiger over en lang periode altid. Mellem 1900 og 2000 steg de danske aktier i snit knap 7 % om året og det er et flot afkast. De amerikanske aktier endnu mere. Men over en kortere årrække kan dine aktier sagtens tabe værdi.
Derfor skal du kunne tåle at tabe penge på kort sigt uden at trække dig ud af markedet, for det vil senere stige. Derfor bør du ikke låne penge til at investere i aktier for. Brug de penge, du ved, du ikke skal bruge i 5 år. Du kan læse flere gode tips til aktieinvestering på a-finans.dk.
Hvis du investerer i aktier bør du handle dem direkte gennem en platform som Nordnet, hvor minimumskurtagen er blot 29 kroner. Handler du gennem din bank eller investeringsforeningen risikerer du at betale højere gebyrer, da det er flere unødvendige led på. Vær også opmærksom på, at den bedste strategi for aktier generelt er at ”købe og holde” fremfor en aktiv politik, hvor du køber og sælger afhængig af, hvilke nyheder du hører i fjernsynet. Du betaler handelsomkostinger for hver eneste handel og det bliver på sigt til mange penge. Mange penge, du i stedet kan beholde og nyde som en del af det afkast, dine aktier genererer til dig (så du ikke alene tjener penge, når du arbejder på almindelig vis).
Korte obligationer (hvis du ikke har god tid)
Skal du faktisk bruge dine penge inden for 5 år kan korte obligationer være en mulighed.
På korte obligationer – skyldsdokumenter udstedt af staten, hvor staten i praksis låner penge af dig og betaler dig tilbage senere; også realkreditlån fungerer ved hjælp af lange obligationer – får du en rente på mellem 1 % og 3 %. Til gengæld behøver du ikke at binde dine penge i så lang tid.
Du kan købe obligationer fra fx den danske stat. De er almindeligt anset for at være blandt de mest sikre i hele verden.
Skriv et svar