Hvad er det, der gør julen til en rigtig jul for dig? Vi har jo nok alle sammen nogle forskellige forventninger, som julen skal leve op til, for at du oplever den som en rigtig jul, fordi det handler om, hvilke juletraditioner, du er vokset op med. Til gengæld er der også ting, som vi alle sammen kan forholde os til – uanset om vi kan lide det eller ej.
En tradition, der har bredt sig over landet og kun har fået mere opmærksomhed over de senere år er julesweateren. Den røde striksweater med et billede af et rensdyr eller en snemand eller noget andet super julet.
En julesweater skal ikke være smart eller smuk, men den skal bringe julen ud i overdrevet og være sjov og grim. Julekitchet og meget gerne hjemmestrikket. Sweateren må gerne have pailletter og påsyede sløjfer og kvaster, og en næse med blinkende lys i er ikke for meget.
Julen er kommet når duften af julebag breder sig
Kan det blive jul uden pebernødder og vanillekranse? Nej, vel? Man kan komme langt med julemusik og stearinlys, men det bliver først jul, når bagerens vitriner gemmer brunkager og klejner, som man bare må købe med, selv om det egentlig var et rugbrød, man kom efter.
I supermarkederne fylder poser og æsker med julens småkager hyldemeter efter hyldemeter, og de springer næsten ned i indkøbskurven eller vognen af sig selv, og hvis man alligevel kommer hjem uden pebernødder eller brunkager fra Brugsen, så fortryder man det jo.
Hjemme i mange familier skal julesmåkagerne være hjemmebagte, og det får julen til at brede sig som den skønneste duft i alle hjemmets kroge. I nogle familier bager man de helt samme småkager år ind og år ud, og der må ikke mangle en af de traditionelle småkager, som hos mange gælder de klassiske vanillekranse, jødekager og finskbrød.
I andre familier handler julebagningen mere om at give børnene en hyggelig dag i julens tegn, så her kommer peberkagedejen frem, og når far eller mor har rullet dejen ud, så kommer børnene på banen med udstikkerformene, så julesmåkager i form af klokker, nisser, grantræer, stjerner og hjerter vælter frem og breder julestemning i hele huset.
Jul er noget vi spiser – og noget vi drikker
Julemåneden og juletraditionerne handler for mange mennesker om bestemte ting, vi skal have at spise og drikke. Juleaften lover nogle helt særlige madtraditioner, men hele perioden op til den store aften er fuld af forventninger til særlige oplevelser for ganen.
Undervejs skal der være absolut mindst et arrangement med familie og venner, hvor man nyder en omgang gløgg og æbleskiver. Uden for er det koldt og mørkt, og det gør bare indendørs hygge til noget helt særligt. Stearinlysene skal tændes, julemusikken skal spille i baggrunde, og så skal krusene og glassene fyldes til randen af den skønneste julegløgg, så vi alle sammen kan få varmen.
Somme tider skal der bare drikkes gløgg, og så kan den købes i flasker og kartoner i supermarkeder og specialforretninger klar til at blive varmet op og serveret. Gløgg fås i alle prisklasser, så alle kan være med.
Andre gange skal der kræses om gløggen, og der skal laves ekstrakt med appelsiner, kanel og stjerneanis i flere dage i forvejen, og rosinerne skal ligge i blød i rom eller akvavit lige så længe. På dagen, hvor gløggen skal nydes, står både snapsen, portvinen og rødvinen klar til at gå i gryden, så gæsterne gør klogt i at lade bilen stå hjemme.
I de senere år har den hvide gløgg vundet frem, og selv de mennesker, som ikke er vilde med den varme rødvin, kan ofte finde en hvid gløgg med smag af æble, som de holder af.
Skriv et svar