Går du ind på App Store, Google Play eller Windows Store, så bliver du præsenteret for et marked med flere tusinde apps. De fleste apps er gratis, men der er også rigtig mange, som koster et mindre beløb. Der er ingen grund til at fylde sin smartphone med alle mulige apps, som man alligevel ikke bruger. Derfor kan det være relevant at vide, hvilke apps der er de bedste. I denne artikel bliver du præsenteret for 6 apps, som man næsten ikke kan leve foruden.
1. Skype
Rigtig mange danskere har installeret Skype på deres computer, hvor man kan videochatte med venner og familie fra hele verden. Dette program giver dig mulighed for at foretage gratis opkald. Det er muligt at hente Skype som en app til smartphone og tablet, således at man kan videochatte, uanset hvor man befinder sig henne i verden. I princippet kan du kalde op til venner eller familie fra toget, i sommerhuset eller et helt tredje sted. Du skal dog være opmærksom på, at Skype sluger rigtig meget data. Derfor bør man så vidt muligt sørge for at være forbundet til Wifi, når man benytter sig af Skype.
2. Endomondo Sports Tracker
– Er du sportsinteresseret, vil du kunne få stor gavn af Endomondo Sports Tracker, som er en app tilegnet løbere og cyklister. Er du dedikeret indenfor løb og / eller cykling, så vil du kunne få glæde af at kunne registrere løbedistancer, kalorieforbrænding, tider og meget mere. Hvis du har lyst, kan du dele dine resultater på de sociale medier som Facebook. På den måde kan dine Facebook venner følge med i din udvikling, hvilket kan være med til at bevare motivationen. Under din personlige profil på app’en kan du tilføje din foretrukne sport. Der findes både en gratis- og en betalt udgave af app’en.
3. Tilbudsavis
– Med den populære eTilbudavis kan du læse de nyeste tilbudsaviser og finde de bedste tilbud via din smartphone. Danskerne er vilde med gode tilbud og derfor har mange tusinde danskere allerede downloadet app’en. Med app’en får du adgang til alle aktuelle tilbudsaviser, som du kan bladre i elektronisk. Der er desuden mulighed for at søge efter specifikke tilbud, hvis du f.eks. ønsker at finde tilbud på øl eller smør. Denne app er ganske gratis.
4. Paper
– Med denne app får du følelsen af, at du bruger en bærbar computer. Det er muligt at bladre gennem dokumenter og notesblokke, hvor man kan lave skitser og notater. Det er derfor en app, som er tilegnet specielt studerende og erhvervsdrivende. Dog kan app’en naturligvis også bruges af alle andre, som har behov for at tage notater i forbindelse med et møde, foredrag eller lignende.
5. Spotify
– Du har højst sandsynligt Spotify liggende på din computer, men er du klar over, at der også findes en app? Downloader du Spotify app’en til din iPhone, så vil du altid have et kæmpe musikbibliotek ved hånden. App’en er gratis, men du kan vælge at tilkøbe premium til 99 kr. månedligt. Med premium kan du høre musik offline, ligesom at du slipper for reklamer. Uanset om du vælger at købe Premium eller ej, skal du enten registrere dig med en ny konto eller logge på via Facebook.
6. E-boks
– E-boks fungerer som dit digitale arkiv, hvor du modtager vigtige meddelelser fra banken, kommunen, forsikring og mange andre. Med E-boks app’en kan du gøre din hverdag lidt lettere, da du altid vil have din digitale post lige ved hånden. App’en kan downloades til både Windows Phone, Android og iPhone, så du kan hente app’en, uanset hvilken smartphone du ejer. Før du kan bruge app’en, skal du logge ind på din E-boks via computer, hvor du skal aktivere mobiladgang. Ved aktivering får du oplyst en aktiveringskode, som du skal bruge første gang, du logger ind på E-boks app’en.
Opdag flere apps her: Android-apps på Google Play
Artiklen er skrevet af: i6pris.dk – iPhone 6 skærm reperation
Skriv et svar