Jeg har længe fulgt med i markedet for fladskærms TV og tilhørende medieafspillerbokse. Det gælder både de helt store fladskærme og afspillere som Apple TV, Boxee Box og ChromeCast. En stor del af min viden om de tekniske detaljer om skærmene har jeg fra test på AV Blog.
Der er en tydelig trend i måden fladskærmsmarkedet har udviklet sig siden vi fik den nogenlunde basale billedkvalitet på plads for 7-8 år siden. I takt med at der kommer nye tunerstandarder (DVB-T2, DVB-S og DVB-C), eller nye komprimeringsstandarder (MPEG-4, HEVC) går der aldrig mere end et års tid før stort set alle skærme på markedet understøtter de nye formater. Så vidt så godt.
Der er dog en tydelig tendens til at alle de store brands som Samsung, Sony, LG, Philips og Panasonic har et behov for at levere noget mere end blot et TV. For 6-7 år siden kunne man nøjes med at konkurrere på højere kontrast, større skærm og højere opløsning. Det er slut nu.
Derfor er vi også bevæget os ind i en periode, hvor et TV ikke længere blot er et TV, men er fyldt med en masse muligheder, som er designet meget specifikt til at sælge dyrere premium TV i stedet for de billigste basale modeller, som der ikke er så høj indtjening på. Det drejer sig i høj grad om netopkobling, 3D, smart TV og 4K.
I første omgang var det helt nye at man kunne koble sit TV på nettet derhjemme. Der var ikke mange funktionelle muligheder med det, men man kunne se stillbilleder eller i bedste fald videoklip fra en computer tilsluttet samme netværk.
Næste skridt blev at alle TV skulle have 3D. Producenterne have en kæmpe forventning til at 3D ville blive så stort at det i sig selv ville drive markedet for dyrere skærme, så de lod alle topmodellerne inkludere 3D, og lagde 3D briller med i kassen. Det endte sågar med en kæmpe slagsmål mellem LG/Philips som argumentere med fordele ved passivt polariseret 3D, og Samsung/Sony/Panasonic, som udbød aktiv 3D med shutterbriller.
I dag er der stort set ingen efterspørgsel efter 3D TV, og stort set alle fladskærme har 3D som en feature, men det er ikke noget som i særlig høj grad bliver efterspurgt af forbrugerne. Man kan sige at det blot er blevet en del af standarden for et nyt TV. Der er heller ikke mange som bruger kræfter på at snakke om forskelle mellem de aktive og passive 3D briller Se mere om 3D briller her). For de aktive 3D briller gælder endda at de er blevet standardiseret gennem det såkaldte Full HD 3D Glasses Initiative, så de forskellige skærme er kompatible med briller fra andre producenter.
Sidste skud på stammen er så 4K, som bliver den helt store driver af TV salg i de kommende år. 4K ændrer ikke fundamentalt på noget i skærmen, men løfter opløsningen af billedet til det dobbelte i både horisontal og vertikal retning, så vi i alt ender med 4 gange så mange pixels. Alle normale skærme i dag har en opløsning på 1920*1080, og betegnelsen 4K kommer fra den vandrette opløsning i de nye højopløselige skærme som rammer 3840 pixels, således at vi når op på en samlet opløsning på 3840*2160. Sagt på en anden måde, har en 4K skærm altså en opløsning på 8 Megapixels.
Skriv et svar