Som bilejer er det ikke ligefrem udgifter du mangler. Der er masser af dem forbundet med det at køre bil: billån, forsikring, afgifter, syn, mekaniker, vinterdæk og så nok den største udgift på bilbudgettet: benzin eller diesel. Udgiften til brændstof er uden sammenligning den højeste i en bilejers budget.
Hvor meget du bruger om måneden på benzin er meget individuelt og handler naturligvis blandt andet om hvor meget du kører, det siger sig selv. Men det er også i den grad afhængig af hvilken type bil du ejer. Store, tunge og gamle biler har et højt brændstofforbrug og kører ikke ret langt på literen, mens de nye mikrobiler kan komme op på 20-30 km. på en enkelt liter benzin.
Uanset hvilken bil du har så kender nu nok det, at du tanker hver gang, du har nået lav tank, og du tanker tilfældigt alt efter hvilken benzintank, der lige er i nærheden af dig. Én dag tanker du for 400 kroner hos Q8 og for 270 kroner hos F24 en anden dag, og hvordan holder du overblikket over hvor mange penge du bruger på benzin hver måned, når det er en masse kontante betalinger på forskellige benzintanke?
Svaret er at anskaffe sig et benzinkort.
Her kommer 8 fordele ved at have et benzinkort:
- Det er gratis! Et benzinkort koster intet at hverken bestille eller have.
- Det giver overblik. Når du har et benzinkort skal du ikke betale med hverken kontanter eller Dankort. Du tanker og bruger benzinkortet som betaling. Når der er gået en måned får du så en samlet opkrævning for det du har tanket i den forgangne måned. Du kan løbende logge ind på benzinselskabets hjemmeside og se din saldo og følge med i dit forbrug. Når du får en månedlig opkrævning er det nemt at sammenligne brændstofforbruget måned for måned og holde øje med eventuelle udsving.
- Du slipper for at skulle have kontanter eller Dankort på dig, når du skal tanke benzin eller diesel.
- Du får (typisk 30 dages) kredit helt uden renter.
- Du kan bruge benzinkortet til andet end at købe benzin og diesel med. Du kan f.eks. også bruge det til kioskvarer på tankstationen til Storebæltsbroen og Øresundsbroen og for nogle selskabers tilfælde også til færgene i Danmark.
- Du kan få bilvask med rabat hos nogle benzinselskaber.
- Hos nogle selskaber får du endda rabat på listeprisen, når du har et benzinkort.
- Du kan for de fleste benzinkorts vedkommende bruge det i visse andre lande end Danmark og dermed også tage kortet med på ferie. Check med dit selskab om hvilke landet det gælder, inden du kører af sted.
Som sagt er der god mening i at anskaffe sig et benzinkort i stedet for at købe brændstof til bilen tilfældigt. Benzinselskaberne er i hård konkurrence med hinanden og vil gå langt for at knytte dig til et bestemt benzinselskab og deres tankstationer. Det er naturligvis også det der er deres incitament til at tilbyde dig et gratis benzinkort med alle de fordele der er ved det, som beskrevet herover. Men hvorfor ikke tage imod tilbuddet og få alle fordelene? Der er alligevel efterhånden ikke den store prisforskel mellem de enkelte tankstationer. Så du kan lige så godt vælge én og få et benzinkort tilsendt.
Rent fysisk er et benzinkort bare et plastikkort på samme måde som et Dankort eller kreditkort. Det har typisk en magnetstribe og kan anvendes dels i tankstanderne og dels i kioskens Dankort-automat sammen med den pinkode du selv vælger. Du kan enten bestille det på tankstationen eller på benzinselskabets hjemmeside, hvilket er det nemmeste. Efter nogle dage modtager du dit kort med posten, og kan tage det i brug med det samme. Efter den første måned er gået, begynder du at modtage månedlige regninger.
Mustafa Awad skriver
Det ser godt ud