Hvis du altid har gået med en drøm om at starte din egen webshop, så er det måske nu, det skal være. Dog er der et par ting, der gode at tænke over, inden du springer ud i det. Derfor kan det være en god ide at sætte dig ned at læse disse fem skarpe tips, så du er godt klædt på.
1. Du kan få succes med at sælge det samme som alle andre
Selvom der er mange iværksættere, der fraråder det, så kan du godt få succes ved at sælge det samme som alle andre. Dog kræver det bare, at du gør det bedre end alle dine konkurrenter. Giv en langt bedre service, giv en bedre pris eller giv en hurtig levering. Der er mange måder, du kan skille dig ud på.
Det vigtigste er bare, at du gør noget bedre end dine konkurrenter. Hvis du ikke gør det, så er det jo klart, at dine kunder vælger konkurrenterne i stedet for dig. Så hvis du vil sælge sportstøj, iPhone covers, smykker eller hvad der nu ellers er populært på nettet, så kan du godt få succes med det. Dog skal du forvente at arbejde ekstra hårdt og have en god portion tålmodighed, før du får succes. Men hvis det er iPhone covers, du brænder for, så er det bare med at give det et skud.
2. LCBL – Launch crap but launch
Dette er egentlig et råd, som Jesper Buch kom med i sin bog ”Kickass”. Det gør det dog ikke mindre relevant. For mange mennesker begår nemlig den fejl at bruge alt for lang tid på detaljerne, inden de tør gå i luften. Og det kan ofte forsinke processen i rigtig lang tid, fordi ejerne kan gå og pudse på de mindste ting. Og det taber man potentielle salg på.
Så når du har fundet ud af, hvad du gerne vil sælge, så er det bare med at få sparket din butik i gang. Prøv dig frem og ret tingene undervejs. Så længe din shop ikke er online, kan du ikke få nogen erfaring med, hvad der virker. Og da du ikke kan gætte dig til, om det er den ene eller den anden knap der virker, så er det langt bedre at smide det online og få det testet, i stedet for at gå at gætte på det i flere uger. Så kom i gang selvom den første version måske ikke er lige så smuk, som du havde regnet med. Det kan du dog altid ændre undervejs.
3. Hav 100% styr på dine udgifter
Når du skal starte din egen webshop, så kan du hurtig komme til at bruge penge på alt muligt ligegyldigt. Der kan være sælgere, der prøver at sælge dig søgemaskineoptimering, eller folk der prøver at sælge dig bannerplads på en eller anden blog. Hvis du siger ja til sådan nogle ting, så kan du hurtigt få brændt alle dine penge af på ubrugelige kampagner, som ikke hjælper din webshop et hak.
Så når du går i gang, så er det vigtigt, at du har styr på udgifterne. Har du ikke det, så står du en dag og kigger på et stort fedt 0 på din konto, og så er du låst. Så lad vær med at bruge dine kostbare penge på ligegyldige ting som en ny computerskærm, bannerplads på en eller anden tilfældig blog eller hvad det nu ellers kan være. Brug pengene fornuftigt, især når du har et lille budget.
Når man har få midler at gøre godt med, så er det også en god ide at gå efter PR eller såkaldt Guerilla Marketing i starten. Det er billige eller gratis metoder at få omtale på, og det er noget, du kan lide, når du ikke har et stort markedsføringsbudget som mange af de andre etablerede spillere på markedet.
Skriv et svar