Hvis dine medarbejdere skal have det fedeste miljø at arbejde i, kan du sagtens benytte dig af brugte kontormøbler. Det har mange af verdens største selskaber nemlig også gjort med stor succes. Specielt i de seneste år har det hittet at bruge gamle, sjove og slidte møbler, fordi de skaber en hel anden stemning på kontoret, end de sorte, matte møbler, som man ser så mange steder.
Her handler det om at have øje for det specielle, at kunne spotte de møbler, som vil give glæde på kontoret og selvfølgelig også om at få det hele til en ordentlig pris. Der er som udgangspunkt tre ting, der er vigtige at huske på, når du køber møbler til dine medarbejderes kontor.
- Først og fremmest skal kontomøbler kunne løse deres praktiske funktion
- Dernæst må der gerne være en smule sjove og skæve, så de kan skabe glæde
- Sidst må der gerne være en sammenhæng imellem de forskellige valg
Det vigtigste er, at dine brugte kontormøbler gør deres arbejde
Det kan have en høj værdi i sig selv at finde brugte kontormøbler der skaber god stemning, men det er ikke så meget værd, hvis de ikke fungerer optimalt i praksis. Det betyder, at du altid skal teste møblerne af, inden du køber dem! Find ud af om den brugte kontorstol rent faktisk kan justeres ordentligt i højden, så dine medarbejdere kommer til at sidde godt. Test om bordpladen på dit hæve sænkebord er 100% vandret. Det kan f.eks. gøres med den klassiske test, hvor man tager en blyant med og placerer den på skrivebordet. På den måde finder du ud af, om det også er nogle lige møbler, du får med hjem.
Møblerne til kontoret skal være sjove og skabe liv
Det er dog også vigtigt, at dine møbler bidrager til den gode arbejdsdag. Det er selvfølgelig forskelligt fra arbejdssted til arbejdssted, hvilket udtryk man gerne vil have. Det skal du tage højde for. Vil du gerne have et meget professionelt kontormiljø, er det bedst, at du holder dig til de traditionelle løsninger, som typisk er sorte eller hvide og ikke indeholder særligt mange ridser. Vil du opmuntre til kreativitet og liv, kan det være en god idé at købe møbler med lidt mere patina. De kan vække nysgerrighed, både for dine medarbejdere og for dine kunder. Og det er altid godt at have på en arbejdsplads.
Skab en rød tråd med dine brugte kontormøbler
Som beskrevet før er det super vigtigt, at man tager højde for, hvad det er for et udtryk, man gerne vil have som arbejdsplads. Det ser forkert ud, hvis en medarbejder har møbler, der skriger patina og er fuld med liv og glæde, mens kollegaen ved siden af har et helt sort skrivebordssæt, der ikke kan blive mere anderledes end makkerens. Tænk derfor over, hvordan du kan skabe en rød tråd med de møbler, du køber til kontoret.
Det betyder ikke, at alt interiør skal være i samme farve, eller at det skal være samme møbelhus, der har produceret alle skriveborde. Det betyder blot, at du skal være bevidst om, hvilket udtryk møblerne skal skabe som helhed. Når først du har styr på det, bliver det lettere at udvælge kontormøblerne.
Sidst skal man også tage hensyn til den pris, man betaler for de møbler, der er på kontoret. Hvis man vil have kvalitetsfyldte gamle men funktionelle møbler til kontoret, skal man naturligvis betale prisen for det. Men prisen kan sagtens blive for høj, og derfor kan du med fordel bruge internettet til at finde ud af, hvad den rigtige pris er for brugte kontormøbler, inden du går ud og finder nogle. I dag findes der flere oversigter der sammenligner priser, herunder bl.a. Pricerunner men der findes også adskillige andre på markedet i dag.
Skriv et svar