Vi ser folk træner med kettlebells overalt i de danske fitnesscentre. TV’et er fyldt med kettlebells, alle vil træne med kettlebells, men hvorfor er kettlebell træning egentlig så effektivt? Der er mange grunde til det, men her vil vi gennemgå de mest markante årsager til at funktionel kettlebell træning har overtaget hele fitnessbranchen.
Hvad er en kettlebell og hvordan virker de?
Lad os starte helt fra bunden, så alle er med. Ved du, hvad en kettlebell er, eller hvordan den bruges i praksis? Hvis ikke bør du kigge med her.
Kettlebells er en Amerikansk opfindelse, som har til formål at kombinere styrketræning og funktionel fitnesstræning med fokus på styrke, konditionstræning, hurtighed, udholdenhed mm.
Med funktionel kettlebell træning og crossfit er fokus altså ikke længere nødvendigvis på, hvor meget man kan løfte, eller hvor mange gentagelser man kan tage i en specifik styrketræningsøvelse. Her handler det mere om at træne på tid med mange gentagelser og korte pauser i mellem øvelserne.
Selve ideen med kettlebells er, at du kan svinge med dem og på den måde skabe naturligt momentum i dine bevægelser, som så gør, at du kombinerer styrketræning og cardio træning på én og samme tid.
Det betyder også, at alle muskler kan aktiveres på samme tid, hvilket kan give hurtige og gode træningsresultater, hvor man kan opnå forbedret styrke og vægttab.
Hvad skal man være opmærksom på, når man bestiller kettlebells online?
Der findes mange forskellige kettlebells, som man kan købe over nettet. Det man skal være opmærksom på er selvfølgelig kvaliteten af de kettlebells, man køber i forhold til prisen.
Fx kan man købe competition kettlebells, som er beregnet til professionelt brug i konkurrencer. Alle competition kettlebells kommer i præcis samme størrelse, men med variabel vægt og farve. Rigtige competition kettlebells er produceret i støbejern.
Hvor kan jeg købe billige kettlebells?
Der findes masser af gode forhandlere, og en god ide kan være at tjekke nogle af de forskellige hjemmesider ud inden man bestiller. En god dansk forhandler af billigt fitness udstyr er Nettofitness.dk, som ligger i Kolding. Du kan se deres udvalg af billige kettlebells her.
Hvorfor er kettlebell træning så effektivt?
1. Man kan træne styrketræning og kredsløbstræning i en kombination i funktionelle kettlebell øvelser, hvilket gør, at denne form for funktionel styrketræning er meget populært hos både unge og ældre.
2. Tiden! Funktionel træning udøves ofte på tid, og med korte pauser, hvilket gør, at man hurtigt kan komme igennem en full body workout.
3. Det er billigt! Når man vælger at fokusere på kettlebell træning til hjemmetræning, så medfører det også, at man ikke behøver så meget andet fitness udstyr. Da en kettlebell kommer med så stor en variation af træningsmuligheder, kan man faktisk spare en del penge ved blot at have 2 – 3 kettlebells stående hjemme i forskellige vægtklasser.
Det er vigtigt at huske, at man fx. er stærkere i benene, end man typisk er arme, hvilket gør, at man ofte behøver lidt variation i modvægten. Alternativt kan man fokusere på high rep training i stedet med højere repetitioner, hvilket i højere grad vil have en fedtforbrændende effekt. Hvis man bare er interesseret i at komme i bedre form og måske smide et par kilo, kan den fremgangsmåde være meget ideel.
4. Det er moderne! Kettlebell træning er bl.a. populært, fordi det går hånd i hånd med den moderne aktive livsstil, som mange lever i dag. Det er ikke nok at se godt ud længere. Nu er det mindst lige så vigtigt at være sund og stærk! Kettlebells kan hjælpe meget, hvis man ønsker at leve en sundere og mere aktiv livsstil, og så er funktionel træning også meget let at komme i gang med, hvis man er ny i fitnessverdenen.
Skriv et svar