Det er ikke altid lige let at få alting i livet til at gå op i en højere enhed. Og det har aldrig været mere sandt, end når det kommer til privatøkonomi (eller bare økonomi generelt). Det er et emne så omfattende, at selvom jeg fik et helt år til at kategorisere alle de forskellige måder, du kunne effektivisere din privatøkonomi, og de ting du burde tage dig af, så ville jeg altså stadig være rigtig langt fra overhovedet at være tæt på at beskrive bare halvdelen af de ting og muligheder som man har. Men når det kommer til stykket så skal man ikke lade sig intimidere af det, for som sagt så er der et hav af muligheder som bare venter på at blive udforsket af dig og mange andre. Så hvis du føler at det er lidt svært at få alting til at sidde sammen lige så godt, som du gerne ville have det, så skal du bare læse med.
Når det kommer til privatøkonomi er der ingen grænser
Når det kommer til din privatøkonomi er det egentlig kun fantasien der sætter grænser for, hvordan du kan få regnskabet til at hænge sammen. Det er klart, at man bliver nødt til at spare for at få flere penge (eller tjene flere penge, men det er et emne for en anden dag). Men hvordan man sparer er rent faktisk et helt emne for sig selv som måske er mere spændende end du først ville regne med. For der er rigtig mange mennesker som har stået i lignende situationer hvor de har det lidt svært med, at have nok til at klare sig rimelig godt den næste måned, så de har fundet på forskellige løsninger til dette, som ville få selv den mest geniale innovationsstuderende fra CBS til at rynke på panden af overraskelse – dette kan du læse mere om hos WeLikeMoney.com. Først og fremmest er der det fantastiske tip, at du aldrig skal handle ind på tom mave. Skriv en seddel ned af ting du skal købe inden du skal i supermarkedet, og sørg for at skrive den på en helt fyldt mave. Dette sørger nemlig rent faktisk for, at du undgår at impulskøbe en hel masse varer, som du ellers havde kastet dig over som et dyr. Jeg ved, at jeg personligt har haft store huller i min privatøkonomi fordi jeg har gået rundt på tom mave og købt en hulens masse varer, som jeg egentlig ikke havde lyst til at spise senere og som bare gik hen og blev dårlige.
Endnu bedre er, at købe disse dagligvarer på nettet hvor du helt kan undgå, at blive fristet af diverse ting man ser i supermarkedet. Det er meget nemmere at holde sig fra den lækre pose chips, når man ikke ser den lige foran sig. Dette er i sig selv også et rigtig godt tip til folk, som godt kunne tænke sig at tabe sig lidt.
For at få privatøkonomi til at hænge sammen skal man nogle gange bruge penge
Kender du udtrykket ”man skal bruge penge for at tjene penge”? Det er i sig selv også meget sandt, der er jo mange virksomheder i dag som aldrig var blevet startet uden en form for startkapital. Men jeg fremlægger et alternativ til det udsagn der er lige så sandt. Man skal bruge penge for at spare penge. Hvad i alverden er det helt præcis jeg mener med det? I bund og grund mener jeg, at det kan være en rigtig god ide at overveje, om der er nogle ting i din bolig som æder lidt flere penge end de egentlig burde. De normale skyldige faktorer er ofte ting som energi og vand. Hvis du har en energikilde som bare er hamrende ineffektiv og spiser en hel masse energi for at blive til varme, så kan du faktisk miste tusinder om året. Hvis du gerne vil være smart kan du derimod undersøge effektive energikilder.
Hvilke kunne det være? Det kunne da eventuelt være ting som varmepumper som lader dig spare en hel masse penge, for de giver dig en form for passiv varme som i sig selv ikke kræver energi fra energiselskabet, og så betyder det altså, at det er ”gratis” varme.
Skriv et svar