Super Bowl er netop overstået, og hvis det siger dig noget så kom NE Patriot ud på den anden side med pokalen.
Adskillige amerikanske medier udnævnte kampen til en af ”de bedste i historien” både hvad angår sportslige præstationer og underholdningsværdi.
Selvom yngre, danske generationer har vist en anelse mere interesse for amerikansk fodbold, så synes sportsgrenen for de fleste af os stadig at være et mysterium.
Tilhørende den sidste kategori har vi derfor søgt at svare på spørgsmålet: Hvad skyldes amerikanernes fascination med amerikansk fodbold?
Efter NE Patriots sejr sidste søndag har den 39-årige Tom Brady vundet hele 5 Super Bowl-finaler. Billede: Keith Allison
1. Den amerikanske drøm
Engang havde John Oliver en yderst underholdende samtale med David Letterman om “traditionel” fodbold. Letterman syntes fascineret af muligheden for, at et engelsk hold i en af de lavere ligaer kunne kæmpe sig hele vejen op til Premier League.
Oliver måtte imidlertid mane til fornuft og mindede om, hvor umulig en opgave dette i virkeligheden var.
Her var det, at Letterman på en perfekt måde opsummerede forskellen på amerikansk fodbold og europæisk fodbold, da han klagede: “Jamen, hvad er så pointen med at skrue sine forhåbninger op om, at man kan arbejde sig op til Premier League?!”
Amerikansk fodbold holder nemlig liv i ”den amerikanske drøm” om, at alle har en chance lige meget hvor langt nede i systemet, man starter. Se blot på oddsene i NFL-ligaen sammenlignet med Premier League. Betting og sportsnyhedssiden bet365 giver de mest favorable chancer til NE Patriots med odds 6,50 og de dårligste til CLE Brown med odds 151,00. Til sammenligning giver bet365 odds 1,12 til Premier League-favoritterne Chelsea og hele 4.500,00 til Sunderland.
Forskellen i oddsene skyldes, at på en hvilken som helst søndag kan et mindre profileret NFL-hold slå et top hold, og klubber går ofte fra at være nederst til øverst – og omvendt.
2. ”Actionpacked”
Amerikansk fodbold er energisk og bogstavelig talt hårdtslående. Alt foregår hurtigt og slutter ofte eksplosivt, som når vi er vidne til voldsomme kollisioner mellem enkelte spillere eller hele grupper.
En blanding af disse meget håndgribelige fysiske udfoldelser blandes med tekniske elementer såsom præcise afleveringer, holdtaktik og indbyrdes kammeratskab, som vi også kender fra fodbold og andre sportsgrene.
Til sammenligning med traditionel fodbold synes amerikansk fodbold på godt og ondt at levere en helt anden form for actionfyldt underholdning.
3. Super Bowl: Underholdning, kontroverser og reklamer
Alene det faktum, at sporten er så actionfyldt, synes næsten at være en måde at tiltrække og fastholde interessen for spillere og fans. Alligevel følte NFL i 1980’erne, at der var brug for at tilføje flere underholdningselementer.
I Super Bowl begyndte man at arrangere mere og mere spektakulære shows forud for kampene og i halvlegene. Michael Jacksons koncert i 1993 var en af de koncerter, som for alvor gjorde Super Bowl til et must for verdenskendte stjerner.
https://www.youtube.com/watch?v=idg8TNknvDU
Derudover var der nationalsangen, som nu også blev fremført af kendte sangere omgivet af fyrværkeri og farverige militæroverflyvninger.
For at dette ikke skulle være nok var der reklamerne, som i sig selv blev et højdepunkt, når virksomheder forsøgte at overgå hinanden i kreativitet og dristighed.
I dag ser mange amerikanere Super Bowl for overvære forestillingerne og reklamernes snarere end sportsresultaterne.
Skriv et svar