Betaler du for en høj bredbåndshastighed, selvom du egentlig får en meget lavere hastighed af din udbyder? Eller står du og skal anskaffe dig et nyt bredbåndsabonnement? Samlino.dk viser dig hvordan du kan teste om du bliver snydt og hvordan du finder et godt bredbåndsabonnement.
Mange forbrugere sidder med følelsen af, at de ikke får den forventede hastighed, som de har betalt for. Mange tror derfor måske, at deres udbyder snyder dem, men i bund og grund kan der også være andre faktorer, som gør at din bredbåndshastighed er svingende.
Når man undersøger markedet for bredbånd, skal man være klar over at de hastigheder, som udbyderne angiver, er et udtryk for den maksimale hastighed, forudsat at ens bredbånd opererer under optimale betingelser, og det gør de sjældent. Men der er ting du selv kan gøre for at optimere hastigheden på din bredbåndsforbindelse:
Hastigheden af dit bredbånd kan netop være afhængig af nedenstående faktorer:
– Dårlig dækning i dit område. Hvis du bor ude på landet, eller et sted hvor netværket ikke er specielt udbygget, kan det give dig dårlig forbindelse. Dette er svært at gøre noget ved, men det kan godt betale sig at tjekke de forskellige udbyderes dækningskort.
– Din computer. Hvis du har en langsom eller uopdateret computer, kan det hænde at indstillingerne, hardwaren eller softwaren gør det umuligt for din computer at opnå en højere internethastighed.
– Antal brugere på netværket. Hvis der er mange brugere på netværket, bruger de hver især af båndbredden, så hvis I er mange der bruger netværket samtidigt, kan det godt betale sig at investere i mere båndbredde.
– Routerens placering – få mest ud af din router ved at læse Alt Om Data’s artikel. Blandt andet er den en god ide at placere routeren i samme højde som de computere, telefoner eller andet er i. Det vil derfor også sige, at det er en dårlig idé at placere sin router på gulvet eller øverst på en reol. Ud over højden, skal routeren også helst stå frit fremme, så møbler eller vægge ikke tager signalet.
– Kvaliteten af kobberledningerne. De kobberledninger der er lagt i jorden og fører internettet ind i dit hjem, kan være af svingende kvalitet.
Når du sammenligner priser på bredbånd, skal du derfor huske at undersøge, hvilken minimums hastighed udbyderen kan levere, da der kan være en difference på mange Mbit på de forskellige udbydere. Der er rigtig hård konkurrence på bredbånd og mobilabonnementer i Danmark, så det kan godt betale sig jævnligt at tjekke priser. Nogle gange kan det godt betale sig at købe et abonnement for længere tid, da nogle udbydere giver mængderabat. For at sammenligne priser, kan det være en ide at lægge abonnementsprisen for 6 måneder sammen, så du lettere kan sammenligne de egentlige priser. Hvis ikke du planlægger at beholde et bestemt abonnement længe, så kan det måske bedre betale sig at vælge et abonnement med gratis oprettelse. Dem er der også en del af, selvom det er ret normalt at betale for enten routeren, forsendelse eller noget andet, så se dig for, og læs det med småt, så du ikke alligevel kommer til at betale ekstra for en service som du ikke har brug for.
For at sikre dig, at du ikke bliver snydt på nuværende tidspunkt, bør du derfor teste din forbindelse med hjælp fra eksempelvis forbrugerstyrelsens bredbåndsmåler.
Sørg for at foretag en række målinger på forskellige tidspunkter, så du er sikker på det ikke bare er et tilfældigt udsving i signalet. Du kan også anvende nogle andre bredbåndsmålere til dobbelttjekke din hastighed, og hvis din hastighed fortsat ikke svarer til hvad din udbyder har lovet af minimumshastighed, så bør du kontakte dem for at undersøge hvad årsagen måtte være.
Skriv et svar