Du har lige fået installeret din splinternye altan (Hele min opgang har lige fået dem monteret fra Min Altan), eller måske er du bare flyttet ind i en lejlighed, hvor der er altan, og det havde du ikke tidligere. Uanset er det med at komme i gang med det samme med at bruge den. For der er ikke noget bedre end at kigge op på en altan og se, at den bliver brugt og vedligeholdt.
Byg et lille udekøkken
Fordi altanen er udenfor, giver det mange gode muligheder for at gro og dyrke forskellige grøntsager, frugter og krydderurter. Det kan være, du har fået en stor altan, og så er det bare med at give den gas med et mindre drivhus eller måske en kasse til at gro forskellige krydderurter i. På den måde er du altid sikret friske og lækre krydderurter, som kan bruges i madlavningen.
Er du ikke så heldig med, hvor stor altanen er, kan du, som rigtig mange gør efterhånden, bygge nogle lidt mere hjemmelavede kasser som for eksempel altankasserne. Krydderurter fylder nemlig ikke så meget, så de kan sagtens gro i sådan en aflang kasse, der hænger udover altanen. Og med det danske vejr er du også sikret, at de bliver vandet.
Lav mad til dine gæster
Hvis man fortsætter i stilen med udekøkkenet, kan du også købe dig en lille gasgrill. Der skal jo være et sted, hvor du kan forberede mad med alle dine lækre krydderurter. Så selvom din altan måske ikke er så stor, kan du stadig lave mad derude til familie og venner. Det tager måske lidt lang tid, hvis grillen ikke er så stor, men en gasgrill er nem at tænde op, selv for dén der sjældent bruger en grill.
Og en gasgrill kan netop bruges hele året, og mange gør det også, fordi det er så nemt at bruge den. Du behøver ikke stå der og fedte med briketter eller kul, som skal varmes op. Eller den klassiske med, at grillen ikke er klar, før lang tid efter I er færdige med at spise. Men med gasgrillen kan du, uanset om det er højsommer eller minusgrader udenfor, invitere på en lækker bøf eller et stykke kylling direkte fra grillen.
Lækre stænger
Fordi du netop har hængt krydderurterne udover altanen i altankasserne, og gasgrillen er så lille, at den fint kan stå ovre i det ene hjørne, har du også mulighed for at bruge din altan til solbadning om sommeren. Enten kan du anskaffe dig et bord og to stole, så du kan sidde dér og tage sol, eller du kan, som mange gør, tage et tæppe eller måske en hel madras med derud og ligge på, så du er sikker på, at hele din krop bliver gennemristet.
Det giver et større element af hygge i stedet for at sidde på en træstol, hvor du egentlig ikke sidder godt, og der ikke er mulighed for at få sol på hele kroppen. Men lægger du dig på ryggen eller maven, kan du virkelig solbade for fuld hammer.
Det er også et element, du kan tage med dig langt ind i efteråret. Ikke solbadningsdelen selvfølgelig, men det at ligge på en madras og hygge sig. Når det bliver koldere i vejret, kan du jo bare tage en dyne med ud og en kop varm kakao og selvfølgelig godt med tøj på. Og hygge på altanen, selvom det er koldt. Det skaber også en hyggelig stemning, fordi mennesker, der går forbi og ser dig sidde på altanen, og måske kan du give noget inspiration videre til, at flere bruger deres altan noget mere.
Skriv et svar