Et boligkøb skal som regel finansiereres af et lån, oftest et realkreditlån, som lånes enten i et pengeinstitut eller realkreditinstitut. Men med alle typer lån følger der både fordele og ulemper. Derfor kan du i denne guide blive klogere på, hvilke muligheder du har, så du får tilbudt det lån, som lever op til dine personlige krav, og som dermed passer ind i din økonomiske situation.
Et realkreditlån kan finansiere op til 80 procent af ejerboliger og op til 60 procent af fritidshuse, og når du skal vælge et lån, skal du blandt andet gøre op med dig selv, hvilken låntype, løbetid og rentesats du er mest tryg ved. De enkelte udbydere konstruerer deres låntyper individuelt. Så lige som med andre lån, for eksempel lån penge via disse udbydere, bør man sikre sig et tilbud fra flere forskellige institutter, så man er sikker på at stå tilbage med det bedste lån.
Fast, variabel eller rentetilpasning?
Helt overordnet kan man vælge mellem et lån med enten fast rente, variabel rente eller rentetilpasning. Fastforrentede lån har typisk en høj ydelse før skat det første år, hvor lån med en variabel rente er forholdsvis billige. Til gengæld er renten ved det fastforrentede lån fastlagt, ligegyldigt om renten går op eller ned. Derudover har man blandt andet mulighed for at nedkonvertere sit fastforrentede realkreditlån til en lavere rente, hvilket ofte kan betale sig, hvis renten er lav nok. For få måneder tilbage, hvor renten lå på 2 procent, kunne det i de fleste tilfælde betale sig for de kunder, der eksempelvis betalte 4 procent i renter, at nedkonvertere. Renten på de billige lån følger markedet, og derfor er der naturligvis også risiko for, at renten stiger under lånets løbetid.
Institutterne giver hovedsageligt kunden mulighed for at tilbagebetale gælden på mellem 10 og 30 år, og nogle institutter udbyder endda lån med en løbetid på 50 år. Ved disse lån skal man dog være opmærksom på, at man kun kan låne op til 75 procent af boligens værdi. Ligegyldig hvor lang løbetid, du vælger, er det dog ofte nødvendig at supplere med et andet lån, oftest et boliglån, som kan finansiere resten af købet.
Fællestræk er afdragsfrihed
Alle låntyper har det tilfælles, at de oftest udbydes med en afdragsfri periode på op til 10 år, men man kan naturligvis også vælge et lån uden afdragsfrihed. Ulempen ved at vælge med afdragsfrihed er, at man ikke nedbringer sin gæld til banken i den periode. Hvis boligpriserne ligeledes falder i den periode, kan det skade din friværdi, da værdien på boligen dermed også falder.
Der findes mere uddybende forklaringer om fordele og ulemper angående de enkelte låntyper på institutternes hjemmesider. Besøg dit instituts hjemmeside og bliv klogere på de forskellige aspekter.
Realkreditlån: Bankerne er mere fleksible, end du tror
Den gængse boligejer er sandsynligvis overbevist om, at et realkreditlån indebærer en række standardmuligheder, såsom en løbetid på enten 10, 20 eller 30 år og afdragsfrihed på maksimum 10 år. Men det er ikke sandt. Tværtimod. Flere danske banker – små som store – tilbyder nemlig hver især realkreditlån, der imødekommer flere af bankkundens personlige behov, end hvad mange måske lige går og regner med. Så hvis man lige nu overvejer at tage et lån til en ny bolig, eller hvis man overvejer at omlægge sit lån, kan det altså i langt de fleste tilfælde betale sig at undersøge, hvad det enkelte pengeinstitut kan tilbyde.
Forbrugslån er en låntype, der allerede er ret kendt for at give kunden fleksibilitet, blandt andet fordi processen for ansøgningen er knap så langsommelig, som det eksempelvis er tilfældet med traditionelle lån. Ansøger bliver heller ikke indkaldt til en samtale med en bankrådgiver, og hvis han eller hun ligeledes står og mangler penge nu og her, kan pengene overføres til bankkontoen i løbet af få dage. Her kan du læse mere om kviklån.
De skjulte fordele, der knytter sig til realkreditlån, giver også en vis grad af fleksibilitet til kunden. Nogle mere end andre, da det afhænger af, hvilken bank man vælger, og hvad ens personlige behov er, naturligvis. Eksempelvis er Danske Bank Realkredit Danmark (RD) nemmere at forhandle med end Nordea Kredit.
Hos nogle banker kan man vælge det, der minder om en klippekortsordning. Det vil sige, at kunden kan dele sin afdragsfrihed op i mindre dele, i tilfælde af at der skulle være perioder, hvor pengene er små.
Sommetider går virkeligheden pludselig også op for flere af de kunder, som har afdragsfrihed på deres lån til boligen, når den afdragsfrie periode er nået til vejs ende – for så skal 30 års afdrag betales på 20 år. Ved adskillige realkreditlån er der så den fordel, at kunden kan få lov til at betale det, der svarer til 20 års afdrag, og så vil de resterende 10 års afdrag blive betragtet som gæld, når lånet udløber.
Når alt kommer til alt, handler det om, om kunden prioriterer pris eller fleksibilitet højst. BRFkredit udbyder eksempelvis klippekortsordningen på alle deres produkter, men dertil kan dog også høre diverse gebyrer. Og selvom Nordea Kredit udbyder de mindst fleksible lån, er størstedelen af disse også de billigste.
I denne artikel fra Berlingske Business kan du læse mere om de forskellige fordele, som knytter sig til de enkelte bankers lån til boligen.
Skriv et svar