Skal du have brugt bil? Så bliv klogere på alle de ting, som du skal overveje, inden du kaster dig ud i købet. I guider dig igennem faldgruber og nødvendige overvejelser i din brugt-bil-handel – uanset om du leder efter en billig brugt bil hos en privat eller en nyere brugt bil i luksusklassen. Læs med og bliv klogere her.
Tjeklisten
Tjeklisten når du skal vurdere om en brugt bil er et godt køb er potentielt meget lang. Derfor er det også altid en god ide at få hjælp af en bilkyndig person, så du ikke overser væsentlige fejl og mangler. Nogle af de væsentligste ting, som bør være på din tjekliste er:
– Tag en prøvetur og kør en længere tur – også på motorvej. Vær opmærksom på, at bilen starter problemfrit, om motoren har en sund og jævn lyd, om bilen kører lige, om bilen er stabil under opbremsning og om alt ser ud som det skal på instrumentbrættet. Det er første og vigtige indikationer på, om der er tale om en sund og velkørende bil.
– Bilen indvendigt: se om bilen er pænt vedligeholdt, om døre åbner og lukker problemfrit og om sikkerhedsselerne virker som de skal. Bilen skal dufte rent og fint i kabinen og ikke have tegn på fugt.
– Udvendigt: Kig lakken igennem for rust, ridser og buler, tjek ruder for stenslag og revner og se, om dækkene er slidt ensartet og ikke for meget. Tjek om der er tegn på olielæk under bilen og tjek at alle lygter og vinduesviskere virker.
– Motoren: motoren skal være ren og pæn uden tegn på lækager. Der skal være tilstrækkeligt olie og andre væsker på bilen, så du ikke risikerer, at den har kørt uden, hvilket er skadeligt for motoren. Tjek også om batterierne er pæne og rene og uden belægninger.
– Papirerne: kig grundigt på registreringsattest og synsrapport, så du ikke får nogen grimme overraskelser. Alle oplysninger skal stemme med bilen og med sælgers oplysninger. Tjek at eventuelle fejl i synsrapporten alle er rettet. Kig også på bilens servicebog, der bør være udfyldt løbende, så du er sikker på, at bilen er passende vedligeholdt.
Hvilken type bil er et godt køb?
Det kedelige svar er, at det kommer helt an på, hvad du skal bruge bilen til – men det er sådan det er, så der er desværre ingen helt generelle pegefingerregler. Dog er der nogen ting, som du bør tage med i overvejelserne: hvor meget skal du køre? Hvis du kun kører lidt, kan du klare dig med en lidt ældre og billigere bil, og måske også en, der ikke har helt tidssvarende brændstofforbrug. På den måde kan du få meget bil for pengene. Kører du meget, bør du bruge lidt flere penge på en større og mere komfortabel bil med en fornuftig brændstoføkonomi.
Tænk også på sikkerheden, når du vælger brugt bil. For ældre biler er generelt mindre sikre end nye, og særligt hvis du skal køre meget og med hele familien, kan og bør dårlig sikkerhed være en dealbreaker. Især Airbags, ABS og ESC bør du kigge efter, hvis du vil have en sikker brugt bil. Leder du efter en gammel og billig bil og er villig til at gå på kompromis med sikkerheden, er det en god idé at vælge en lidt større bil, da disse klarer sig bedre i crash tests. F.eks. er ældre Volvo og Saab typisk fornuftige valg rent sikkerhedsmæssigt.
Privat eller forhandler
Om du køber hos privat eller forhandler er delvist et temperamentsspørgsmål. Generelt kan du nemlig regne med lidt lavere priser hos den private, mens du til gengæld får meget mere sikkerhed, hvis du køber hos en forhandler. Hos en forhandler får du nemlig 2 års reklamationsret og alle de rettigheder, som hører med købeloven. En bil hos en privat er typisk solgt som beset.
Særligt hvis du køber nyere brugt bil eller brugt bil i luksusklassen, er det generelt anbefalelsesværdigt at vælge forhandler, da du her typisk også kan få fordelagtige serviceaftaler med i handelen. Hvis bilen skulle vise sig at have fejl i løbet af de første 6 måneder, antages de som regel at have været der inden køb, og du skal således ikke selv betale for udbedringen.
En god tommerfingerregel er, at biler over 100.000 bør købes hos en forhandler, mens du kan overveje at købe privat, hvis du leder efter en billig brugt bil til under 100.000 kroner. Uanset hvor du køber din brugte bil, bør du dog altid tjekke den grundigt igennem inden køb.
Skriv et svar