Mange fritidshusejere har el-varme i deres fritidshuse, og selvom el-prisen har været nedadgående den seneste tid, så er det stadigvæk en dyr opvarmningsform sammenlignet med fjernvarme eller naturgas, men grundet husenes beliggenhed, så er der ikke meget andet at vælge end el-varme.
Mange er dog ikke opmærksom på at man med en luft til luft varmepumpe, kan opvarme huset langt billigere end med den traditionelle el-varme. Varmepumpen skal også benytte el for at virke, men hvor en el-radiator normalt har en virkningsgrad på 100 procent, hvilket vil sige 1 Kwh strøm bliver til 1 Kwh varme, så er varmepumpen meget mere effektiv, og har en virkningsgrad på 400 procent, hvilket betyder at man kan få 4 Kwh varme for hver Kwh strøm man bruger.
Prisen for en luft til luft varmepumpe plus installation ligger på godt 10.000 kr. og op, varmepumperne findes selvfølgelig i et forskelligt prisleje, og der er også forskel på hvor stort areal den enkelte pumpe kan opvarme. Tilbagebetalingstiden for en varmepumpe varierer alt efter hvor stort hus og forbrug man har, samt hvor effektiv varmepumpen er, men normalt vil den ligge på et sted mellem 2-4 år.
Hvordan ser jeg hvor effektiv en varmepumpe er?
Der findes mange varmepumpe modeller på markedet, og det kan være svært at overskue hvad man skal være opmærksom på, men det vigtigste punkt er at vælge en effektiv varmepumpe, altså en varmepumpe har en høj virkningsgrad. Der findes pt. to forskellige tal for hver enkelt pumpe som siger noget om en pumpes effektivitet, og det er COP (Coefficient Of Performance) og SCOP (Seasonal Coefficient Of Performance). COP siger noget om hvordan varmepumpen præstere under et helt eksakt forhold, og var det tal man tidligere har forholdt sig til, men et nyt tal er blevet introduceret, nemlig SCOP, og det tal er mere retvisende, da det fortæller noget om hvordan en pumpe præsterer over et helt kalenderår. Grunden til det er vigtig at have et mål for hele året skyldes, at der kan være stor forskel på hvordan en enkelt model klarer sig i kolde og varme temperaturer.
Hvis en varmepumpe har en SCOP værdi på 4,0 så betyder det at varmepumpen har en virkningsgrad på 400 procent målt over hele året, og dermed et ret præcist estimat for hvad man kan forvente. Nogle producenter har et bedre ry end andre, men varmepumper fra Panasonic har generelt en høj SCOP, og bliver anset som et godt mærke.
Smart funktion holder fritidshuset frostfrit om vinteren
De fleste ejere af et fritidshus ønsker at holde huset frostfrit om vinteren, især i takt med at der bliver bygget flere og flere huse i høje standarder, og med en varmepumpe kan man med en så kaldt 8-10 graders funktion sikre, at huset har en fornuftig temperatur til at klare sig godt igennem vinteren uden svampeangreb og hvad der ellers kan opstå i et koldt og fugtigt klima. Det skal bemærkes at hvis man holder temperaturen på f.eks. 20 grader konstant, så er bliver energi forbruget meget større, men ønsker man at benytte huset i vinterhalvåret en gang i mellem, så kan man med en SMS-funktion justere temperaturen, når man kører hjemmefra, og hvis man så er i huset en time senere er det ved at være varmt. Alt sammen nemt og bekvemt, det eneste det kræver, er at man har et SIM-kort tilsluttet som man kan kontakte, som så starter pumpen.
I dag kan man få et mobilabonnement der er forbrugsafregnet for igen penge, og da man kun skal modtage på SIM-kortet, så har man reelt ikke noget forbrug, og man skal normalt kun betale et lille gebyr for at have abonnementet. Man kan f.eks. tage et kig på Mobilabonnementerne for at se aktuelle priser.
Der er flere og flere der får øjnene op for luft til luft varmepumper til deres fritidshuse, og ikke nok med at man hurtigt kommer til at spare nogle penge, så gør man også noget godt for miljøet.
Skriv et svar