For ikke så mange år siden var TV-signalet noget der kom ned fra luften gennem et analogt signal, der blev opfanget af en stor metalantenne, man havde monteret på sit tag. Måske kan nogen huske hvor følsom disse antenner var for uvejr og forstyrrende signaler, eller at antennen knækkede eller bare drejede sig i stormvejr, så man måtte op på taget for at få signalet tilbage inden den vigtige fodboldkamp eller ingen mor skulle se film i fjernsynet. Jeg har barndomsminder om min far der er kravlet op på vores tag og rykker antennen et lille stykke ad gangen, mens min mor står nede i stuen og holder øje med fjernsynet og råber op til min far “at han skal prøve lidt længere til højre”. Vi kan grine af den slags historier nu, men faktisk er det jo kun få år siden at det analoge signal blev lukket helt ned. Til gengæld går udviklingen af TV signaler lige så hurtigt som den generelle teknologiske udvikling i samfundet og det er et helt andet TV-billede i har i 2014.
Mens vi stadig havde analoge signaler og folk begyndte at sætte paraboler op på murene for at kunne hente udenlandske TV kanaler fra satellitter, var der nogen der fik en god idé og det var starten på de såkaldte fællesantenner eller antenneforeninger. Man satte en høj mast op i et boligområde og kunne med den tage en lang række TV-kanaler, som så blev ledt ind i boligerne via kabler. Det må vel sige at være begyndelsen til kabel-TV og den TV-mæssige virkelighed vi har i dag.
Digitalt TV
I dag er TV blevet digitalt og kommer ikke længere analogt gennem luften. Det giver en langt bedre billedkvalitet og muligheder, mulighed for mange flere kanaler, mindre støj og mulighed for mere intelligent TV i samspil med internettet.
4 måder at modtage TV på i 2014
I 2014 er der 4 forskellige måder at modtage et digitalt TV-signal på:
- Med antenne. Antennen er ikke afskaffet endnu, men er i dag en mindre dims, der kan sidde inde i huset og ikke noget man skal op på taget og kravle med. Med en digital antenne kan man se DR’s kanaler og har mulighed for også at tage betalingskanaler. Dette kræver at ens TV har indbygget en digital modtager eller at man har en såkaldt digital boks imellem antennen og TV’et.
- Med fællesantenne. Antenneforeningerne findes stadig. Især i boligforeninger og alment boligbyggeri.
- Med kabel. Kabel-TV lever også i bedste velgående og her er det især via bredbånd, man modtager TV-signalet, eller via fibernettet.
- Med parabol. Paraboler er også stadig i brug. Især i tyndtbefolkede områder, hvor det er svært at modtage TV-signaler af anden vej. Her kræves der også en digital boks mellem parabolen og TV’et.
Uanset hvordan du modtager det digitale signal, skal du vælge mellem de mange TV udbydere i Danmark. Jeg vil i denne artikel fokusere på Boxer TV, der en af de nyeste muligheder, der på mange måder er banebrydende i deres måde at tænke TV på. Blandt andet kan man hos Boxer selv vælge hvilke TV-kanaler man vil have med i sin TV-pakke.
Boxer TV modtages via antenne. Og udover antennen skal man bruge en speciel box, der sættes mellem antennen og dit TV. I boxen placerer man et såkaldt programkort, der er et lille plastikkort, hvor ens kanaler er programmeret ind på. Boxen ved dermed hvilke kanaler du skal have adgang til. Det er en nem og enkel løsning på hvordan man får TV i dag. Boxer er én af mange udbydere og det er op til dig selv at vælge, hvad der passer dig og dit og familiens behov for TV.
Vil du vide mere om de nye TV på markedet, og lære hvordan du opnår bedst billedkvalitet, kan jeg anbefale at du læser videre på www.av-blog.dk
Skriv et svar