Når kulden kommer til Danmark, længes mange danskere efter sol og varme. Det begynder at blive koldt, vi bliver blege, det bliver tidligt mørkt og sent lyst. Dog glæder mange sig til julen, hvor der er fast tradition om julemad, gaver, julehygge og julekalender i fjernsynet.
Nogle mennesker vælger dog at rejse til de varme lande i juleperioden, for så at holde jul der. De rejser fra det kolde Danmark til et varmere klima, hvor de i stedet fejrer julen og muligvis også nytåret. Nogle vælger også at holde jul i Danmark og tage på ferie i eksempelvis vinterferien, da mange alligevel har fri i denne uge.
Der er mulighed for at tage til solrige lande i vinterperioden som eksempelvis Tenerife, Alanya eller Gran Canaria (læs mere om destinationerne her).
Ferie i Alanya
Alanya er en by i det sydlige tyrkiet. Det er blevet et populært sted at rejse hen blandt turister, og der er især folk fra Skandinavien og Holland som rejser dertil.
Byen ligger langs Middelhavskysten hvor der er en finkornet Kleopatra-strand på den ene side og en mere grovkornet Begonvil-strand med sten og klipper på den anden side. Derudover er der lidt mere badevenlige strande uden for Alanya, eksempelvis Ulas-stranden som ligger omkring 5 kilometer fra Alanya. Her er der også mulighed for at besøge et flot parkområde, hvilket ses af mange turister året rundt.
Hvis man er til shopping i Alanya, er der også rig mulighed for dette. I basargaderne er der nemlig mulighed for at købe Kelim-tæpper og i nogle forretninger er der også muligt at købe ægte tæpper fra Persien. Der er også mulighed for at købe flotte souvenirs i form af backgammonspil eller vandpiber. Derudover kan der også købes tøj i forretningerne.
Ferie på Tenerife
Tenerife er en kanarisk ø, som ligger i Atlanterhavet. Øen ligger omkring 300 kilometer fra Afrikas kyst, og er af vulkansk oprindelse. Vejret på Tenerife varierer meget lidt – dagstemperaturen ligger nemlig på 20-25 grader hele året.
I forhold til seværdigheder er der noget for enhver smag. Det er muligt at tage hen og se Pico De Teide, som er en 3718 meter høj vulkan. Hvis der er børn med på rejsen, kan man besøge Loro Parque, som er en dyrepark hvor der blandt andet kan ses delfin-shows. Vandlandet Siam Park er også beliggende på Tenerife, hvilket er et af de største vandland i Europa. Vandlandet er inspireret af Thailand, hvor der er mange thai-inspirerede bygninger.
I forhold til vejret er har nordlige del af øen mere nedbør på grund af passaten fra nordøst, hvorimod den sydlige del har mere sol og tørt vejr.
Ferie på Gran Canaria
Gran Canaria er en spansk ø, som ligger i det kanariske øhav i Atlanterhavet. Hovedstaden på Cran Canaria hedder Las Palmas, og øen har et areal på 1560 kvadratkilometer. Temperaturen varierer ikke så meget på Gran Canaria.
I december og januar ligger den gennemsnitlige døgntemperatur på 17-18 grader, og i sommerperioder ligger den på omkring 25 grader. Den koldeste tid på året på Gran Canaria svarer til den danske temperatur om sommeren. De fleste turister som kommer til øen, vælger at tage til den sydlige og østlige del af øen fordi der er flere badestrande, der er højere temperaturer og derudover er der flere solskinstimer. I forhold til aktiviteter på ferien, er der blandt andet mulighed for at komme ud og snorkle, komme på frilandsmuseum og besøge en tivolipark.
Der er altså mange muligheder for at tage på ferie i vinterperioden. Så drop det kolde Danmark og hold ferie I det solrige udland. De fantastiske muligheder for at tage til Tenerife, Alanya eller Gran Canaria for at få lidt sol I løbet af vinteren.
Skriv et svar